Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

BRYLLUP

Et kirkebryllup er en smuk begivenhed og en dag, mange ser frem til. Det er noget helt særligt at stå i kirken og sige ja til hinanden foran familie, venner og Gud.

Når I vælger at blive gift i kirken, er det både en vielse og en velsignelse af jer. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som en vielse på rådhuset. Men et kirkebryllup handler også om kristen tro, håb og kærlighed. Er I allerede blevet viet på rådhuset, kan I få en kirkelig velsignelse.

Tid og sted for vielsen aftales med sognepræsten.

Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos borgerservice i bopælskommunen. Den må max være 4 måneder gammel ved vielsen.

Ønsker I at skifte navn ifm. vielsen skal I ansøge om dette via www.borger.dk under 'Familie og børn'. Får I fælles navn ved vielsen, er navneændringen gratis.